Fødselsforberedelse individuelt forløb – med fokus på dine behov

Vi skræddersyr et forløb der passer præcis til dig og din partners behov. Med udgangspunkt i en afklarende samtale, tilrettelægger vi et fødselsforberedelses forløb der kan se sådan ud:

Praktisk undervisning i bla.

  • Smertelindring gennem bevægelse, vejrtrækning og visualisering
  • Lær om afspænding, Rebozo-teknik og venepumpeterapi – sammen med din partner.
  • Styrketræning, funktionel træning og træning af bækkenbunden – kun for dig.
  • Jordemodersamtaler, ammevejledning og familiedannelse – sammen med din partner.
  • Træningsøvelser der gavner din gravide krop og hjælper den med at finde styrke, ro og hvile.
  • Tid til alle de spørgsmål I har på hjerte.

Pris & Rammer

Pris 3200 kr. for 6 timer, fordelt over 3-4 gange.

Med udgangspunkt i jeres individuelle behov, gennemgår vi graviditeten, trimester for trimester, med fokus på de spørgsmål eller bekymringer der trænger sig på. Vi gennemgår fødslens faser, fra den første murren i maven til I har jeres baby i armene, samt de første timer efter fødslen. I får gennemgang af smertelindring, både de økologiske og de medicinske. Vi øver vejrtrækning, visualisering og afspænding. Slutteligt taler vi taler om ernæring af jeres barn, amning eller flaske, både den mentale og fysiske del, for at skabe de bedste betingelser for et godt amme eller flaskeforløb. Vi har et stort fokus på at du og din fødselspartner skal få en masse værktøjer til sammen at skabe den fødsel, I drømmer om.

Hvis du er flergangsfødende, inddrager vi den erfaring du har med dig og tilrettelægger forløbet ud fra det.

Ønsker du at vide hvordan du skal være fysisk aktiv under din graviditet – så prøv en time med personlig træning